søndag den 17. juni 2007

Åh, disse minder

Flickr er nu taget i brug. Men det bedste er ting 13, med Creative Commons. Det er nu meget smart, især til hjemmesider (og blogs). Jeg er især meget glad for at Monica henviste til søgeværktøjet – det havde jeg vist ikke selv fundet. Sikke en bank af billeder og muligheder man har for adgang til.
Men er en åkb-hjemmeside eller blog kommerciel, hvor er grænsen og hvem bestemmer den?

Jeg har uploadet lidt ferie billeder til min Flickr-konto. Jeg tager faktisk kun billeder, når jeg er på ferie. Billederne fra London må vente lidt. De findes endnu ikke digital og jeg giver mig ikke til at skanne dem ind i dag.
Og som det vist fremgår, er kirkebesøg en stor del af mine ferier. Derfor fandt jeg et billede af min ynglings kirke (til nu) La Sainte-Chapelle de Paris. Jeg var dybt skuffet først, men så viste det sig at man skal op på første sal for at se de 15m høje gotiske vinduer. Det er et helt igennem fantastisk rum at befinde sig i.

Og nu opdagede jeg lige at jeg kan forbinde min flickr-konto og min blog, så jeg automatisk kan blogge billeder jeg finder. Det er da smart!

tirsdag den 5. juni 2007

Se det er noget jeg kan forholde mig til

Denne uges opgave gled meget nemmer ned, end sidste uges. Et community om bøger, se det kan jeg bruge til noget.
Ligesom i tv-køkkenet har jeg snydt lidt. Jeg så Monicas ”Random books” for et par uger siden og tænkte So ein Ding muss Ich auch haben. Det gik forholdsvis let og smertefrit at lave mit bibliotek. Men kommunikation med Det Kongelige Bibliotek forstår jeg åbenbart ikke altid at bruge. ISBN-søgninger er i hvert fald ikke altid nok. Men det er da fantastik at man kan (gad vid om bibliotek.dk kunne komme på som base?). Også er der jo problemet med æøå. Mon vi opgiver dem om nogen år?

Nu må jeg så til at tag(e) mine titler, så jeg kan få lavet min helt egen tagcloud. Men til da kan jeg morer mig med lidt statistik:
Jeg har flest titler til fælles med en svensker! Og mærkeligt nok er den titel jeg deler med flest Da Vinci mysteriet – hvem skulle nu have gættet det.

Min author cloud:
forfatter tagcloud

lørdag den 2. juni 2007

Real life

Det rigtige liv kom lidt på tværs af denne uges opgave. Så det kan have en indflydelse på min bedømmelse af del.icio.us glæder (= ingen tid til rent faktisk finde ud af, hvordan det virker). Men jeg vil jo gerne have finger i den lovede præmie, så det kan ikke nytte noget, at falde af på den nu.
Jeg kan sådan set godt se det fornuftige i, at kunne have mine fortrukne (favoritter, eller hvad man nu kalder det) med over alt. Men det har jeg allerede. Jeg gemmer en kopi af mine fortrukne på k-drevet, også kan jeg finde dem på alle maskiner. Så er der naturligvis netværks perspektivet, men jeg er på sin vis ligeglad med hvad andre gemmer af links – Det er kun mig der er vigtig!
I web 2.0 sammenhæng tror jeg det er vigtigt, at brugeren (i dette tilfælde mig) kan se en umiddelbar fornuft og brugbarhed ved tjenesten og det kan jeg altså ikke ved del.icio.us. Men hvem ved om 5 måneder er del.icio.us måske et redskab jeg bruger hver eneste dag.

Kunne nogen i øvrigt ikke opfinde et redskab, der kan holde styr på min opgaver og deadlines, samt udregne hvor lang tid i forvejen jeg bør starte på disse, så de er færdig til tiden. Hvad siger du ….. en kalender. Det kan min kalender sg* ikke finde ud af.