Så har Moon Joubert trådt sine første skridt i Second Life. Hun har brugt rigtig meget tid på sit udseende – temmelig overfladisk. Men hun er også kun en månedstid gammel. Som alle små børn er den først tid gået med at finde ud af hvordan man går, taler og rører ved ting. Hun har talt lidt med italienere, koreanere og nordmænd. Danskere har hun ikke mødt nogen af og hun har endda hængt ud på Info-Island.
Jeg har det lidt svært med Second life. Især med at finde ud af hvad jeg skal med det. Det irriterer mig, at min avatar hele tiden har ryggen til mig (har nogen fundet ud af hvordan man ændre kamera vinkel?). Også har jeg meget svært ved at finde ud af hvornår andre ”taler” til mig. Hvorfor kan man kun skrive til alle i nærheden og ikke til en bestemt Avatar? Det er selvfølgelig sjovt at kunne tale med mennesker i hele verden. Men der er så mange mulighed for at komme i kontakt med andre (blogs, diskussionsfora, hjemmesider), at jeg ikke umiddelbart, føler Second life udfylder et hul, jeg ikke kunne få opfyldt andre steder.
Jeg spiller meget Sims2, så jeg har heller ikke behov for, at betale for, at udleve min indre indretnings arkitekt, med Linden-dollars. Jeg synes Info-Island er flot, og der er jo en pointe i at møde brugerne, der hvor de er. Men er det ikke som om Second Life, i øjeblikket, er mere hype end indhold? Eller er jeg bare blevet for gammel….
Men jeg har sagt ja til at præsenter Second Life, i efterårets mandags kurser. Så der skulle være mulighed for at løbe inde i Moon, der ude (eller er det inde?). Så I må gerne hilse på hende. Vær bare sikker på at hun ved, det er hende I taler til. Hun kan godt være lidt tungnem.
Erfaringer med 23 ting.
Viser opslag med etiketten Second Life. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Second Life. Vis alle opslag
søndag den 2. september 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
