Så har Moon Joubert trådt sine første skridt i Second Life. Hun har brugt rigtig meget tid på sit udseende – temmelig overfladisk. Men hun er også kun en månedstid gammel. Som alle små børn er den først tid gået med at finde ud af hvordan man går, taler og rører ved ting. Hun har talt lidt med italienere, koreanere og nordmænd. Danskere har hun ikke mødt nogen af og hun har endda hængt ud på Info-Island.
Jeg har det lidt svært med Second life. Især med at finde ud af hvad jeg skal med det. Det irriterer mig, at min avatar hele tiden har ryggen til mig (har nogen fundet ud af hvordan man ændre kamera vinkel?). Også har jeg meget svært ved at finde ud af hvornår andre ”taler” til mig. Hvorfor kan man kun skrive til alle i nærheden og ikke til en bestemt Avatar? Det er selvfølgelig sjovt at kunne tale med mennesker i hele verden. Men der er så mange mulighed for at komme i kontakt med andre (blogs, diskussionsfora, hjemmesider), at jeg ikke umiddelbart, føler Second life udfylder et hul, jeg ikke kunne få opfyldt andre steder.
Jeg spiller meget Sims2, så jeg har heller ikke behov for, at betale for, at udleve min indre indretnings arkitekt, med Linden-dollars. Jeg synes Info-Island er flot, og der er jo en pointe i at møde brugerne, der hvor de er. Men er det ikke som om Second Life, i øjeblikket, er mere hype end indhold? Eller er jeg bare blevet for gammel….
Men jeg har sagt ja til at præsenter Second Life, i efterårets mandags kurser. Så der skulle være mulighed for at løbe inde i Moon, der ude (eller er det inde?). Så I må gerne hilse på hende. Vær bare sikker på at hun ved, det er hende I taler til. Hun kan godt være lidt tungnem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Mette (aka Moon Joubert)
Det er nu ikke så svært at finde danskere i SL. Du skal blot søge efter de steder hvor de holder til. Prøv at søg efter det der først falder dig ind, når du vil finde noget dansk.
Et af de steder som jeg frekventere hedder Korsbæk (Wonderful Denmark). Det vil du med sikkerhed møde danskere og tilmed få hjælp af en af de guider, der altid er til stede.
Jeg mener bestemt at SL udfylder et hul, som blogs, hjemmesider og diskussionsfora ikke kommer i nærheden af. Lad os tage en tur til Tokyo, som selvfølelig er bygget op af Japanere. Hvis du skulle besøge deres hjemmeside, ville du sikkert have svært ved at finde rundt, da hjemmesiden bestå af tegn du næppe ville genkende. Du har mulighed for at bevæge dig rundt i et miljø og få en fornemmelse af at være tilstede. Netop det med at være tilstede, er noget man hurtigt kommer til at opleve. Man kan interagere med andre avatare og tilmed får objekter, som man kan bruge i sin videre færd på SL. Når man har følt tilstedeværelsen, står man med noget der er virkeligt. Dine følelser er jo ikke virtuelle, men noget som du personligt bære rundt på.
Nej du er ikke for gammel, men du vælger måske at bruge SL (web 2.0), som du bruge alm. hjemmesider (web 1.0). På en hjemmeside bestemmer du stort set selv hvor hurtigt du vil bevæge dig frem. Bliver du mødt med en eller anden dialog box, er der ingen der skynder på dig. SL derimod kommer der folk ind fra højre, venstre, oppe og nede. Du er omgivet af informationer, som du skal tage stilling til.
Hvis vi ser på unges brug af medier, vil du opleve at de både sms’er, surfer på Arto på samme tid de downloader musik et sted på nettet. Vi ”gamle” skal nok bare lære at bruge denne platform, da den ikke benytter de samme konventioner for informationssamling som vi er vandt til.
Med venlig hilsen
Lars Pach
aka Pach Voom.
Send en kommentar