Fra NetPsykiater.dk
”Personlighedsspaltning: Kaldes også multipel personlighed. En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler. Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne, og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan være vidt forskellige..”
Nu tror jeg hverken jeg hedder Anne eller at jeg er en mand. Men jeg kan blive bange for at 23 ting kan føre til en mild form for personlighedsspaltning. Både Google-reader og den personlige forside har jeg lavet to gange – en til arbejde og en derhjemme. Jeg mente, at hvem Lindsay Lohan nu dater, eller om der er nyt om filmatiseringen af Pullmans Gylden kompas, ikke rigtig er noget jeg kan følge med i på mit arbejde.
Men da tiden nu kom til Messenger, valget jeg altså at springe ved det laveste gære. Og bruge den private jeg har brugt i mange år. Men så er jeg jo logget på, med adgang til venner og familien i arbejdstiden. Jeg skal da ikke udelukke at et par udvekslinger i dette regi har haft en svag antydning af noget fagligt. Men det er ikke meget. Burde jeg i stedet holde mig til en adgang som deltager i 23 ting, også lade den private være privat - med faren for personlighedsspaltning som følge.
Hvor går grænsen mellem arbejde og privatliv, når det hele kan flyde sammen, derude på nettet? Negliger jeg mit arbejde, når jeg læser en anmeldelse af Pirates of the Caribbean 3, i arbejdstiden? Arbejder jeg, når jeg en aften pløjer mig igennem de nyeste spil anmeldelser? Og hvad med blog-indlæg der skrives derhjemme (midt om natten, i nogens tilfælde)…
FC Midtjylland sølv 2006-07 – Danmarksmester 201?
PS. Så skulle nogen ville føje mig til deres Messenger, findes jeg som mekije@stofanet.dk
Erfaringer med 23 ting.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Midtjylland dansk mester! Dream on - de har uld i benene
Send en kommentar