fredag den 25. maj 2007

Jeg har vundet en million!!!!!!!!

Jeg har netop fået besked om at jeg har vundet 1 million Euro i "the Euro millions Spanish Lottery". Så nu skal jeg bare kontakte DR LUIS FERNANDEZ (FERNANDEZ SECURITY COMPANY MADRID SPAIN) og få udbetalt mine penge.

Jeg plejer at vinde i et hollandsk lotteri, så måske er det spanske ægte. Hold op alle de dimser jeg skal ud at købe.....

Personlighedsspaltning

Fra NetPsykiater.dk
”Personlighedsspaltning: Kaldes også multipel personlighed. En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler. Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne, og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan være vidt forskellige..”

Nu tror jeg hverken jeg hedder Anne eller at jeg er en mand. Men jeg kan blive bange for at 23 ting kan føre til en mild form for personlighedsspaltning. Både Google-reader og den personlige forside har jeg lavet to gange – en til arbejde og en derhjemme. Jeg mente, at hvem Lindsay Lohan nu dater, eller om der er nyt om filmatiseringen af Pullmans Gylden kompas, ikke rigtig er noget jeg kan følge med i på mit arbejde.

Men da tiden nu kom til Messenger, valget jeg altså at springe ved det laveste gære. Og bruge den private jeg har brugt i mange år. Men så er jeg jo logget på, med adgang til venner og familien i arbejdstiden. Jeg skal da ikke udelukke at et par udvekslinger i dette regi har haft en svag antydning af noget fagligt. Men det er ikke meget. Burde jeg i stedet holde mig til en adgang som deltager i 23 ting, også lade den private være privat - med faren for personlighedsspaltning som følge.

Hvor går grænsen mellem arbejde og privatliv, når det hele kan flyde sammen, derude på nettet? Negliger jeg mit arbejde, når jeg læser en anmeldelse af Pirates of the Caribbean 3, i arbejdstiden? Arbejder jeg, når jeg en aften pløjer mig igennem de nyeste spil anmeldelser? Og hvad med blog-indlæg der skrives derhjemme (midt om natten, i nogens tilfælde)…


FC Midtjylland sølv 2006-07 – Danmarksmester 201?

PS. Så skulle nogen ville føje mig til deres Messenger, findes jeg som mekije@stofanet.dk

fredag den 18. maj 2007

Nu vi snakker om blogs

Jeg er besat af en gal film nørd, så mine favorit blogs er tit skrevet af mennesker med samme affektion. Min absolut ynglings blog er skrevet af Nathaniel i New York: Film Expeience Blog. Han er hverken journalist eller anmelder, bare en film elsker ligesom mig. Jeg er ikke altid enige i hans tanker. Jeg har aldrig helt forstået hans forkærlighed for Lars Von Trier. Men det er svært ikke at tage en New Yorker, der ved hvem Nikolai Lie Kaas er, alvorlig.

Som Nathaniel så smukt skrev i et blogindlæg:
“But I actually don't trust people who don't get a little wild-eyed about something. I don't care if it's movies, knitting, cooking, synchronized swimming... if you're not obsessed with something I have to ask: what's wrong with you?”
Jeg kunne ikke være mere enige!

Ting 4, 5 og 6 - done

Har oprettet både min personlige startside og Google-reader.
igoogle

Det kan jo tage en evighed og en halv, med alle de muligheder der er. Det er svært at bedømme, hvad der rent faktisk ville gøre hverdagen letter. Har vænnet mig til at opsøge de forskellige sites, når jeg mangler opdatering og udviklet mit eget (meget sofistikeret) system af ”Fortrukne” – eller favoritter som det nu hedder i Explorer 7. Ved sidste optælling var jeg oppe på 15 kategorier og flere af dem med op til 7 undergrupper. Blandt andet den meget sigende kategori ”rodekassen”

Jeg har brugt Bloglines i snart 1½ år. Der er jo ikke den stor forskel på hvad de forskellige RSS-readers gør. Det er mere et spørgsmål om man kan lide designet/præsentationen i programmet. Jeg må sige, jeg er meget imponeret af Googles reader. Designet virker meget dynamisk og organisk. Eller også er jeg efterhånden blevet så googleliseret, at bare det ligner Google forstår jeg det. Er Google blevet den nye Microsoft?

Jeg har hovedsagligt brugt Bloglines til at følge med i blogs jeg godt kunne lide. Jeg har ikke rigtig fundet ud af hvordan man kan have en reader kørende hele tiden. Bliver det ikke bare en ekstra stressefaktor, at man hele tiden hele skal tjekke, hvad der nu er kommet? Jeg klare mig fint med et par timer en søndag eftermiddag, hvor man lige kan tage et hurtigt blik over ens ynglings blogs.
Men ideen med blogs er vel at man er på og med hele tiden. Problemet er så at finde de blogs der lige netop dækker mine behov og interesser. Det tager jo også tid. Med næsten 80 millioner (var det ikke det Monica nævnte) og hvis bare 0,01% af dem er interessante (har noget jeg kan bruge!) er det stadig 8.000 potentiale blogs at læse……

Men det er da spændende at følge med, især biblioteks-blogenes udvikling. Nu får vi jo glæde af erfaringer i USA, Sverige, Australien, Italien, ja hvor som helst, med det samme (nogen gange før vi overhovedet ved, hvad erfaringerne bliver), i stedet for måneder senere. hvor vi måske falder over en artikel i et fagtidsskrift. It’s an exciting time to be alive girls and boys.

tirsdag den 15. maj 2007

Den opmærksomme kollega

Marit har opdaget at mit nøje udvalget design kun virker rigtigt i Explorer 7. Farverne bliver temmelig uheldige i tidligere versioner. Nu burde jeg for det første have tjekket noget sådan før jeg brugte designet - og vel også lige have set hvordan det ser ud i mozilla firefox og Opera.

Men det her er ikke en blog der tager hensyn til brugervenlighed......

Så er min blog svær at læse (lyseblå baggrund og hvid tekst) kan jeg kun opfordre dig til at få opdateret din Explorer. Version 7 er også meget bedre.

torsdag den 10. maj 2007

Design og klokken er hvad?

Har set mig lidt rundt på nettet. Der er masser af Blog skins at finde. Men mange kræver avanceret html-ændringer og det er jeg vist ikke klar til endnu. Men jeg fandt denne blog, som havde noget af det rigtig (og jeg skulle ikke ind og ændre i html). Også havde han været så sød, at skrive en udførlig vejledning. Det kan jeg rigtig godt li'.

Vil også ændre klokke indstillingen, så det ikke ser ud til jeg arbejder midt om natten :-). Gik ind under indstillinger – formatering – tidszone. Nu er jeg ret sikker på at Danmark altid har været en time foran verdens standart tid (London). Så jeg vælger ”[UTC +01:00] Western European Summer time”. Men nu viser min blog en time tidligere. Hvad er nu det for noget???

onsdag den 9. maj 2007

1. ting

Så er bloggen oprettet. Det gik jo let!
Men nu skal profilen tilrettes, det skal besluttes hvordan klokkeslæt skal vises, om skabelonen nu er den rigtige (inspireret af Gitte, må jeg vist en tur på Nettet og finde den helt rigtige baggrund). Og gad vide hvad sådan en google konto kan bruges til....

Mine forventninger: forhåbentlig at lære noget, prøve noget nyt og få et bedre indblik i alt det web 2.0 noget.